Skip to main content

Ældre Sagen Hadsund


Om os

 Ældre Sagen Hadsund er en lokalafdeling af den landsdækkende, almennyttige organisation Ældre Sagen, som er uafhængig af partipolitik, religion og etniske forhold. Vi arbejder for, at alle voksne – uanset alder – skal have retten til at bestemme over egen tilværelse, have et meningsfuldt liv og mulighed for at deltage aktivt i samfundet. 

Du har mange muligheder for at få støtte i dit område. Ældre Sagens lokale frivillige er klar til at yde omsorg og rådgivning til dig, der har brug for medmenneskelig kontakt og støtte.
Mange mennesker oplever med alderen, at venner og familie falder fra og at helbred og mobilitet ikke er, hvad det har været. Derfor kan der opstå behov for at få nye venner, at deltage i aktiviteter, at få social støtte eller praktisk hjælp.
Ældre Sagens frivillige har fokus på den kendsgerning, at alle mennesker har behov for en god og menneskelig kontakt. Derfor giver vi gerne en håndsrækning til mennesker, som ønsker kontakt til en enkelt frivillig, eller til mennesker, som ønsker en hjælpende hånd til selv at komme ud og være sammen med andre.
Vi tilbyder aktiviteter, social støtte, praktisk hjælp og medmenneskelig kontakt. Se om der er en aktivitet, du kan have gavn af - og henvend dig til kontaktpersonen for at høre mere.

Social-humanitære tilbud: 

Besøgsven
En besøgsven er en, du kan snakke, hygge og gå en tur med, eller hvad i nu ønsker at lave i fællesskab. I mødes typisk en gang om ugen eller efter aftale. 

Bisidder
Få en bisidder med til vigtige samtaler hos læge, sygehus og offentlige kontorer. En bisidder har tavshedspligt, og i kan både før og efter samtalerne drøfte forløbet.

Få en hjælpende hånd
Frivillige hjælper ældre med mindre, praktiske opgaver i hjemmet, fx skift af pærer og batterier eller ophæng af billeder og gardiner. Gælder ikke rengøring, havearbejde, snerydning og autoriserede håndværkeropgaver.

Tyghedsopkald
En daglig morgenhilsen fra frivillige til enlige uden daglig kontakt.

 


Praktisk info
Kontakt forening

Teglgaardsvej 15, 9560 Hadsund

Kontaktperson
Per Johan Roth
29490123
FM.Hadsund.815@aeldresagen.dk