På fode igen, KFUM national

KFUM’s Sociale Arbejde har siden 2009 ydet gratis gældsrådgivning målrettet borgere i udsatte livssituationer. Gældsrådgivningen findes knap 30 steder i Danmark, fordelt på vores sociale caféer og væresteder, samt enkelte Frivilligcentre. Det er forskelligt fra sted til sted, hvornår rådgivningen foregår. Typisk er der dog tale om en hverdags eftermiddag i tidsrummet fra kl. 15 til k. 19.

Formålet med rådgivningen På Fode Igen er at hjælpe udsatte borgere til at få overblik over deres økonomiske situation og motivere dem til at reducere deres gæld. Målet er, at borgeren på længere sigt selv kan mestre sin økonomi og derved få en bedre livskvalitet.

Borgere kan i vores rådgivninger få uvildige råd og vejledning af kompetente frivillige rådgivere, der har en baggrund som fx bankrådgiver, socialrådgiver og jurist. De rådgiver om budgetlægning, afdragelse og omlægning af gæld, gældssanering og om hvordan, man kan anvende sit rådighedsbeløb bedst muligt.

Rådgivningen foregår under afslappede former og i uformelle rammer. Man behøver ikke at have gæld for at få rådgivning, men der rådgives kun om privatøkonomi. Rådgiverne tilbyder:

  • Uvildig og fortrolig økonomisk rådgivning i trygge rammer
  • Overblik over økonomisk situation og motivation til at afdrage gæld
  • Vejledning i budgetlægning, gældsomlægning, prioritering af kreditorer m.v.
  • Spareråd - hvordan man får mere ud af sit rådighedsbeløb

Contact

  • Hanne Høy
  • 2134 5979

Find os her

Senior
Seniorer mødes
Integration
Kulturer mødes
Foreningshåndbog
Svar & støtte
Socialvejviser
Frivillig støtte
NGO job
Job i NGO
Techsoup
Softwareløsninger