• Forside
  • Projekter
  • Projekter, afsluttet

Projekter, afsluttet

..Brug gerne materialerne. Husk kilde....

Ikke alt varer evigt, og selv projekter i Frivilligcentret må stoppe.
I arbejdet med projekterne sigtes der efter, at andre kan tage over, såfremt der er bæreevne i projektet, og at der er foreninger eller grupper, der har evne og vilje til at drifte dem videre.
Under alle omstændigheder skal vores læring og arbejde ikke gå spildt, hvorfor du her kan hente som du lyster og bruge som du vil.
BLOT ses det gerne at der er kildehenvisning til os, samt tanke til de fonde/puljer der støttede arbejdet, i jeres anvendelsen.


Netværksfamilie & foreningsven 2015-18

Netværksfamilie & foreningsven 2015-18
Overtaget af Røde Kors
Projekttype
Venskab - Integration

Afsæt
Vi tror på en hel integration omfatter deltagelse i foreningslivet. Vi tror på at det er gennem foreningslivet netværk hurtigst opbygges. Vi ved at det er gennem netværk ansættelser sker.

Formål
Projektet ”Netværk og frivilligdeltagelse” er en del af en større projektstrategi, hvor tillid og netværk er i centrum for en frivillig indsats over for skrøbelige og isolerede flygtninge og indvandrere, som har været bosiddende i Danmark i en længere periode eller for nyligt er ankommet til Danmark. Projektet ”Tillids- og netværksbaseret integration i et frivilligt regi” bygger på en helhedsorienteret styrkelse af den frivillige integrationsindsats i Mariagerfjord kommune. Dette ud fra to centrale problemstillinger, som vi igennem interviews med indvandrere, flygtninge og fagfolk i kommunens jobcenter har identificeret, at isolerede og sårbare flygtninge og indvandrere særligt kæmper med at overkomme.

Samarbejdspartnere
  • Røde Kors Hadsund
  • Mariagerfjord kommune
  • Forenignslivet
  • Frivillige
Link
Foreningsven, en film om støtte til nye medlemmer i foreningen
TrygFonden Proejktevaluering

Læring og udarbejdet materiale
Der ligger en udfordring i at involvere borgere der har betalt for at gå til idræt i frivillig socialt arbejde. Det er en respekt der skal være opmærksomhed omkring, og findes andre veje til.
At skabe et samtalegrundlag og afklaring af interesser mm. er vigtigt når der skal skabes relationer.
Læs mere i projektevalueringen, der er link til ovenover.

Fødselsdagspatruljen 2014

Fødselsdagspatruljen 2014
Overtaget af Røde Kors
Projekttype
Venskab

Formål
Hvert barn har ret til en fødselsdag, og her rykker unge ud med tema, påklædning og det der skal til for at børn sikres en god fødselsdag, som der ikke var råd til, eller mulighed for.

Indhold
Der holdes fødselsdag over tre temaer:
- Agent
- Princesse
- Cirkus

Samarbejdspartnere
Projektet er udarbejdet i samarbejde med Røde Kors Hadsund, der nu har overtaget projektet med Frivilligcentret som partner.

IT support 2016-17

IT support 2016-17
Henlagt
Projekttype
Foreningsstøtte

Formål
Et tilbud til foreninger, pensionister, førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse og nydanskere med støtte til det der volder bøvl.

Indhold
Støtten er tilgængelig hver tirsdag kl. 9-14 i Frivilligcentrets lokaler, og gives af to IT support elever.
Der gives hjælp til følgende:
  • Køb og råd
  • Fejlretning
  • Installation af legalt software
  • NemID
  • e-boks
  • Og meget andet

Vi udfører ikke egentlige reparationer og udstyr ejet af andre end foreninger og personer uden for arbejdsmarkedet kan ikke påregne hjælp.

Samarbejdspartnere
Tech College Aalborg


Læring og udarbejdet materiale
Projektet viste sig ikke at have den store effekt, og der blev for megen spildtid omkring de lærlinge som bistod med støtte.
Derfor blev projektet lagt på hylden ind til videre.

Ligeværdig demokrati og medborgerskab uden etniske skel 2016-17

Ligeværdig demokrati og medborgerskab uden etniske skel 2016-17
Stoppet
Projekttype
Integration

Formål
At afprøve, undersøge og fremdrage hvilke metoder og modeller, der kan anvendes for at fremme deltagelse, og ikke mindst skabe den dybere forståelse for betydningen af, at deltage i de demokratiske processer, i den nye kulturelle tilværelse i Danmark for borgere med anden etnisk baggrund end dansk, herefter kaldet ”nydanskere”.
Projektet skal sikre et særligt fokus på inddragelse af kvinder, som ses længere tilbagetrukket i Mariagerfjord kommune, men også mænd skal naturligt inddrages.
Projektet skal sigte på væsentlig inddragelse af nydanskere i demokratiske fora, og sigte på det ypperste mål, en opstilling til kommunalvalg 2017.

Projektet skal også sigte på nedbrydelse af fordomme og barriere i eksisterende foreninger for at medinddrage nydanske borgere.

Der sigtes på helhedsorienteret integration, der alene skabes med ligeværdig indflydelse i lokalsamfundet for nydanskere gennem medindragelse i de lokale demokratiske fora, i en ligeværdig forståelse og fordomsfri tilgang fra begge parter.

Projektet sigter på at nå de nydanskerne, der lever en tilværelse uden megen indflydelse og tilknytning til nærdemokratiet i eksempelvis de institutioner/forening, som de, eller deres børn, er tilknyttet.

I projektet søges nedenstående belyst, afprøvet og gennemført i kronologisk rækkefølge:
  • Underbygget undersøgelse lokalt af hvilke barrierer, der gør at nydanskere afholder sig for deltagelse i lokale demokratiske styrende processer.
  • Underbygget undersøgelse lokalt af hvilke barrierer, der er hos de lokale demokratiske fora iht. inklusion af nydanskere, særligt i bestyrelsesarbejde, eks. skole/børnehave bestyrelser, lokalepolitiske partiers bestyrelser, byråd, foreningers bestyrelser og medarbejdsudvalg på arbejdspladserne.
  • Udvikle en model for ”best practice” for hvordan lokale bestyrelser i Mariagerfjord på bedst mulig vis kan inkludere nydanskere i deres bestyrelsesarbejde, herunder overkomme potentielle barrierer ved at inddrage de nye borgere i bestyrelsen, på baggrund af undersøgelserne i projektet.
  • Oplysning gennem møder, seminarer og foldere rettet mod de demokratiske fora, således der udbredes større kendskab til inklusion af nydanskere i de lokale frivillige og demokratiske bestyrelser, politiske partier, forældreråd mm. Her under et oplysende sigte på betydningen af inddragelse af de nye borgere, der er omkring deres individuelle virke.
  • Udvikle en strategi, metode og model for, hvordan nydanskere nås og motiveres for deltagelse i de lokaldemokratiske fora.
  • Oplysning gennem møder, seminarer og foldere for nydanskere i målgruppen, således der udbredes større kendskab til bestyrelsesarbejdet i de lokale frivillige og demokratiske bestyrelser, og gives en forståelse for væsentligheden af selv at være med i en bestyrelse, eller som minimum interessere sig for processerne omkring det demokratiske virke.
  • Udvikle og gennemføre praktikforløb for nydanskere i eks. skole/børnehave bestyrelser, lokalepolitiske partiers bestyrelser, byrådsarbejdet, foreningers bestyrelser og medarbejdsudvalg på arbejdspladserne, hvor der tilknyttes en personlig mentor, som er et fungerende bestyrelsesmedlem/byrådsmedlem, der informerer og medtager Nydanskere til bestyrelsesmøder og bestyrelsesaktiviteter.
  • Udvikle og afprøve en metode, som gør at nydanskere fastholdes og motiveres til at stille op til de kommende demokratiske valg i de lokale bestyrelser med udarbejdelse af personlige mål/delmål. Her under deltagelse i og omkring de politiske processer samt personlig plan og mål for opstilling til kommunalvalg 2017, samt skolebestyrelsesvalg 2018.
  • På sigt er målet, at flere nydanskere indgår i de lokale demokratiske fora, der er omkring deres nye placering i Danmark. Gennem projektperioden sikres det, at der også efter endt projektperiode afholdes seminar for nydanskere omkring vigtigheden af at deltage i foreningslivet og demokratiske fora, gennem inddragelse af nydanske foreninger integrationsråd m.fl.
  • Opbygning af en base, der kan bære projektets model og frugtbare metoder og viden videre ud over projektperioden, med udbredelse både intern og ekstern i forhold til Mariagerfjord kommunes geografi.
  • li>

Samarbejdspartnere
Integrationsrådet Mariagerfjord kommune
Cafe Netværk
Frivillige



Læring og udarbejdet materiale

DFUNK, Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk 2014

DFUNK, Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk 2014
Kører i eget regi
af unge
Projekttype
Venskab - Integration

Formål
DFUNK er en landsdækkende ungdomsorganisation, der skaber netværk og formidler viden blandt unge med og uden flygtningebaggrund. Igennem sociale aktiviteter engagerer vi unge flygtninge i foreningslivet, styrker deres kompetencer og ressourcer og hjælper dem med at etablere netværk med andre unge. Vi bidrager til den demokratiske debat om flygtninge ved at formidle viden og sætte ansigt på de mennesker, det drejer sig om

Samarbejdspartnere
Unge studerende

Link
DFUNK



Frivilligcentrets opgave
Projektet var en del af et andet projekt med aktivering af unge i ungdomsuddannelser, hvor vi fandt DFUNK sdpændende, og det lykkedes os at starte en lokal afdeling af DFUNK i Hobro.
Frivilligcentret servicerer stadig projektet og medvirker til at sikre tilgang af nye frivillige.

Frikort 18+ 2016-18

Frikort 18+ 2016-18
Henlagt ind til videre
Projekttype
Tilskuds pulje

Formål
At give nydanskere mulighed for at opleve det danske foreningsliv, og ikke fravælger det af økonomiske årsager.
At understøtte ressourcesvage nydanskere i at kunne deltage i fritidslivet, som en støtte til den personlige og sociale udvikling.

Sponsorater
Sparekassen Hobro Fonden


Læring og udarbejdet materiale
Projektet burde være lagt fra 25 år, og ikke 18 år, da kommunen havde et lignende tilbud der gik til 25 år.
Projektet var en vigtig del af andre projekter, der gjorde nydanskerne med ders forholdsvis stramme økonomi med integrationsydelse derved kunne deltage i foreningslivet.

Vigtige elementer i projektet, som bestemt skal fastholdes:
  • Pengene blev udbetalt til foreningen direkte.
  • Ansøgeren skrev under på at papiret var gennemgået med ansøgeren.
  • Foreningen forpligtigede sig til at orientere om foreningslivet.
Arbejdspapir til ansøgning

Propa 2016

Propa 2016
Kører i eget regi
Projekttype
Patient- & pårørende forening

Formål
Lokal forankret forening for Mariagerfjord, der giver plads til dialog om sygdommen Prostata, og de udfordringer der er med den.
Frivilligcentret hjalp, i samarbejde med Sundhedshuset, med opstart af en lokal forening for prostatapatienter og pårørende.

Projektdeltagere
  • ProPa
  • Frivillige
  • Prostata patienter og deres pårørende
Link
Prostata kræft foreningen - PROPA

Den kreative stue 2014

Den kreative stue 2014
Stoppet
Projekttype
Venskab & socialt samvær

Formål
En social cafe med formål at skabe et sted at mødes for dem, der står uden for arbejdsmarkedet, eller som sådan savner noget at mødes med.
Det kan f.eks. være:
  • Førtidspensionister
  • Arbejdsløse
  • Kontanthjælpsmodtagere
  • Andre i kanten af arbejdsmarkedet
Deltagere
  • Tre koordinatorer driver cafeen.
  • Hobro Medborgerhus lægger lokaler til.
  • Frivilligcenter Mariagerfjord står bag og håndterer økonomi.
Frivilligcentrets opgave
Første cafe projekt som desværre døde hen.

De unges ældreklub - Aktiviteter for ældre, lavet af unge

De unges ældreklub - Aktiviteter for ældre, lavet af unge
Stoppet
Skal op og køre igen
Projekttype
Venskab

Formål
Aktiviteter lavet for ældre af unge, som de unge nu en gang vil lave dem.
Sigtet er at skabe en ældreklub på hvert plejecenter i Mariagerfjord kommune,

Senior
Seniorer mødes om fælles aktiviteter.
Integration
Kulturer mødes på tværs af etniske skel.
Socialvejviser
Sociale tilbud.
Lokalt og nationalt.
Foreningshaandbog
Den hurtige støtte til foreningslivet.
NGO job
Job i den frivillige verden
Techsoup
Softwareløsninger til frivillige