Pressen

Pressen er en vigtig samarbejdspartner, som skal huskes med nyt fra foreningen hen over året.

Den gode pressemeddelelse
Her under beskrives kriterier, der skal tænkes over til en pressemeddelelse, og jo flere der rammes, jo mere aktuelt vil en pressemeddelelse være, for det medie foreningen henvender dig til.

• Vigtighed
  Det skal have en betydning for nogen, at det sker.
  Hvad er konsekvenserne for hvem?
• Nyt og aktuelt
  Noget der sker snart eller er lige sket.
• Overraskende
  Historien er bedre desto mere uventet indholdet er. Det overraskende kan i sig selv være en nyhed.
• Problemfyldt
  Der skal være nogen der er imod, noget der skaber en konflikt.
• Genkendeligt
  Det skal være noget som læseren kan se sig selv i, nikke genkende til eller som vedrører læserens hverdag.
  Hvilke brugere har mediet og hvor stor en del af dem rammes?

Længde
En pressemeddelse skal være kort, klar og præcis.
Journalisten bruger det første og skærer det nederste væk, hvis teksten bliver for lang og forkortes i mediet.

Opsætning
Det drejer sig om at fange først og fremmest journalistens interesse og senere læserens.

• Overskriften skal fange. Ellers ses artiklen ikke.
• De første linjer skal virke interessant. Ellers ses resten ikke.
• Når læseren "får nok", "klippes" resten fra.

Derfor er det vigtigt at budskabet sælges hurtigt, og uddybning kommer senere. Se forklaring under den omvendte nyhedstrekant nedenunder.

• Overskrift
  Kort og præcis fortællende om indhold
• Indledning
  2-4 linier der giver de vigtigste elementer i historien.
  Hvor, Hvornår, Hvem, Hvad, Hvorfor
• Indhold
  Uddybningen af historien i korte afsnit, hvor det vigtigste sættes først.
• Kontakt
  Hvem kan journalisten kontakte for uddybning/udtalelse/opfølgning.
  Navn, tlf. og e-mail
• Foto
  HUSK billedtekst og navn på personer, samt navn på fotograf.
  HUSK god opløsning, hvilket de fleste telefoner faktisk leverer i dag.

Den omvendte nyhedstrekant
Den typiske pressemeddelelse har en formmæssig struktur, der er bygget op omkring den omvendte nyhedstrekant. Den omvendte nyhedstrekant illustrerer en klassisk journalistisk fortælleform, hvor skribenten starter med at fremlægge historiens konklusion og først derefter går i detaljer med historien ved hjælp af blandt andet citater, dokumentation og ekstra baggrundsviden.
Denne fortælleform tager højde for, at man i nyhedsbranchen har begrænset plads og tid til at fortælle sin historie, og så er der kamp om læserne.
Det er derfor vigtigt, at man fortæller det vigtigste først, så spændingsniveauet er højest i begyndelsen. Når man først har læserens opmærksomhed, kan man derefter gå gradvis i dybden med sin historie.
Der er samtidigt en meget praktisk grund til, at man begyndte at skrive efter denne fortællermåde.
Når artikler er skrevet efter den omvendte nyhedstrekant kan man nemlig skære artiklen bagfra, hvis den ikke passer ind i avisen, for så vil den mindst vigtige information blot blive skåret fra. Dette er dog ikke lige så aktuelt i dag, hvor online nyheder har uendelig mængder plads, men det er stadig en god huskeregel; hvis man kan skære sin artikel til bagfra, uden at meningen går tabt, så har man skrevet efter teorien om den omvendte nyhedstrekant.
Den omvendte nyhedstrekant giver et godt overordnet billede af, hvordan man bør opbygge sin pressemeddelelse. Hvis man kigger på pressemeddelelsens forskellige elementer kan man imidlertid få et mere konkret billede.