Persondata

Databeskyttelse omkring personer er sat i fælles EU lovgivning, kaldet GDPR. (General Data Protection Regulation)
Databeskyttelsen sætter en række regler for hvad det er i orden og ikke er, samtidig med at der er krav om.
Personoplysninger er informationer, der kan bruges til at identificere en fysisk person eks. en bruger, et medlem, en frivillig eller en ansat.

Persondataforordningen skelner mellem tre typer personoplysninger

• Personoplysninger (ikke-følsomme oplysninger)
• Særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger) 
• Oplysninger om straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger 

Typen af personoplysninger har stor betydning for, om og hvordan oplysningerne skal behandles.

Personoplysninger (ikke-følsomme personoplysninger)
Personoplysninger omfatter alle oplysninger, der ikke er klassificeret som særlige kategorier af oplysninger (følsomme personoplysninger). Det kan for eksempel være identifikationsoplysninger som navn, adresse, alder og uddannelse. Det gælder også økonomiske forhold som skat og gæld. Personoplysninger indebærer også væsentlige sociale problemer, andre rent private forhold, sygedage eller tjenstlige forhold. Oplysninger i form af billede, familieforhold, bolig, bil, eksamen, ansøgning, CV, ansættelsesdato og -stilling, arbejdsområde og arbejdstelefon – er også personoplysninger.

Særlige kategorier af personoplysninger (følsomme personoplysninger) 

Følsomme personoplysninger er udtrykkelig afgrænset i databeskyttelsesforordningen, og adgangen til at behandle sådanne oplysninger er snævrere end ved almindelige personoplysninger. 

Følsomme oplysninger er oplysninger om:

• Race og etnisk oprindelse
• Politisk overbevisning
• Religiøs eller filosofisk overbevisning
• Fagforeningsmæssige tilhørsforhold
• Genetiske data
• Biometriske data med henblik på entydig identifikation
• Helbredsoplysninger
• Seksuelle forhold eller seksuel orientering.

Kun oplysninger, der er nævnt ovenfor, er følsomme personoplysninger.